Derudover viser det sig, at folk i kontormiljøer med de lave CO2-niveauer scorer højere point i den kognitive funktionstest, end de folk der arbejder i kontormiljøer med højere CO2-niveau. Hjernens udnyttelse af kompetencer hænger signifikant sammen med luftens CO2-niveau.
Undervisning indenfor, og luftens kvalitet i undervisningslokalet og på kontoret har stor indflydelse på hele dagen og resultaterne. Det er der slet ingen tvivl om. Det drejer sig om at vi som mennesker omgives af de mest naturlige ting. Luften er den mest naturlige anvendte ting. Vi bruger 25-30 kg luft hver dag.
Hvad er CO2 niveau
CO2 niveauet på udeluft ligger omkring 400 ppm. Niveauet indenfor fortæller også hvor meget rumluften er belastet. Gennem luftskifte sænkes belastningerne og CO2 niveauet. Når der ventileres mere, vil rumluften også blive fortyndet mere af de forurening det indendørs miljø tilfører rumluften.
Før end 1970 lå CO2 niveauet på udeluft under 200 ppm. Der fokuseres på at nedbringe CO2 udslippet for at skåne miljøpåvirkningerne. Det er der stor forståelse for. Når vi opholder os i belastede klasselokaler kommer CO2 niveauet hurtigt op over 2.800 ppm. Der går typisk 15-20 minutter fra et klasselokale har frisk luft til at det kommer op over 2.800 ppm i en klasse hvor der ikke ventileres. For at skåne mennesket bør der skabes effektive ventilationssystemer.
Vent2Learn virker ved at indblæse mest mulig ufortyndet udeluft ned i din zone hvori du trækker vejret. Der er stor forskel på indemiljøet med forskellige typer af ventilation. Langt de fleste børn i Danmark undervises i klasselokaler med et dårligt indemiljø.
I undersøgelsen fra Harvard University MIT offentliggjort oktober 2015 var resultatet, at man opnåede en stigning i SMS score på 299% i forhold til anvendelsen af informationer. Stigningen opnåede de ved alene at sænke CO2 niveauet fra 1400 til 5-600 ppm.
Hvor meget luft bruger vi
Det har stor betydning for os, at indemiljøet har en god luftkvalitet. Vi bruger alle 25-30 kg luft hver dag og en lille ændring i luften giver store konsekvenser for den enkelte. Det drejer sig om hvordan vi kan tage viden til os, udføre opgaver og på hvordan luften påvirker vores helbrede.
Når vi deler luften påvirkes vi af hinandens vira. At vi deler luften har fået en ny dimension. Når luften er mere brugt behøver hjernen længere tid til at opnå samme resultat. Eller også at der må mere specialundervisning til for at opnå ønskede resultat.
CO2 niveau anvendes som indikation af luftkvaliteten i indeklimaet
Udeluften er den luft der er mest naturlig og den luft vi har det bedst i. I DK lovgives den luftkvalitet vi kan acceptere i vores indemiljø. Grænseværdien for luftkvalitet måles i CO2 niveauet og ligger på 1.000 ppm, svarende til 0,1%. CO2 niveauet for udeluft ligger i dag tæt på 400 ppm, svarende til 0,04 %. Når vi trækker vejret med udeluft, trækker vi iltet luft ned i lungerne der transformeres ind i vores blod og udskiftes med CO2. Ilten bruges i forbrænding i vores krop og hjerne og omdannes til CO2. Vores røde blodlegmer optager CO2 300 gange nemmere end O2. Blodet transportere CO2 tilbage til lungerne. I lungerne fortyndes luften fortyndes med CO2. Derfor er CO2 niveauet en meget god indikator for hvor meget indeluften er brugt.
Luftkvalitet
Luftkvaliteten i konventionel ventilation bliver oftest styret efter et stabilt niveau på 1.000 ppm CO2. Nogle bygherre ønsker en bedre luftkvalitet og dermed et lavere CO2-niveau. Med den viden der er om luft, giver det god mening at ønske en høj luftkvalitet. En europæisk norm EN15251 angiver følgende kategorier I: maksimal 700 ppm, II: optil 850 ppm og III: optil 1.150 ppm.
For at beskrive luftkvaliteten bedre, har jeg lavet et simpelt forsøg på mit kontor. Jeg blæste en ballon ligeså stille op med den luft jeg selv havde brugt i mit kontor der på daværende tidspunkt havde et CO2 niveau på 410 ppm. Den luft jeg blæste i ballon indeholdt den luft jeg havde brugt en enkelt gang. Luften i ballon blev ledt ind i en CO2-måler og min brugte luft målte 2.300 ppm CO2. Det var CO2-niveau min brugte luft lå på, ved at bruge den en enkelt gang.
Højere luftkvalitet i indemiljøet kræver et større luftskifte. Luftskiftet i lokalet er en form for fortynding af den brugte luft med udeluften. Beregninger af den nødvendige luftmængde der skal til at holde en krævet luftkvalitet, kan udregnes med fortyndingslingning med afsæt i aktivitetsniveauet, antal personer samt udeluftens CO2-niveau.
En stabil luftkvalitet kræver et styret luftskifte. Luftskifte kan gøres på flere forskellige måder. De mest anvendte er opblandingsventilation og naturligt luftskifte. Den nyeste form for ventilation er Vent2U systemløsninger med mere Personlig Luft.
Naturlig luftskifte
Med naturlig luftskifte, luftes der ud ved at åbne/lukke døre og vinduer for at skabe gennemtræk med udeluft i lokalet. Nogle steder er der automatisk åbning/lukning af vinduerne og dørene i afhængighed af målt CO2-niveau og rumtemperatur. Andre steder skal brugerne selv sørge for at åbne og lukke.
Luftskiftet bliver ikke stabilt og støj udefra lukkes forstyrrende ind. Dog er den største ulempe, at udeluften ikke bliver opvarmet og at den varme luft der lukkes ud ikke genvindes. Den manglende opvarmning giver trækgener og forhøjet energiforbrug. Derfor bliver det begrænset hvor meget der bliver luftet ud i kolde og kølige perioder. De steder hvor der er automatisk naturlig ventilation, bliver det taget ud af drift når udetemperaturen kommer under 15-18 oC. Og det er det meste af skoleåret her i DK at udetemperaturen ligger lavere end 15-18 oC.
Selv i et godt stort klasselokale kommer CO2 niveauet meget langt op med naturlig ventilation.
I det naturligt ventileret klasselokale er der et stort volumen, hvilket giver et bedre indeklima. I dette klasselokale var der i uge 18 2018 i tidsrummet 8-16 målt CO2 gennemsnittet 1.212 ppm og maksimal 2.242 ppm samt minimum 639 ppm. Luften varierede således fra at være god til at være meget brugt.
Det maksimale niveau ligger tæt på den værdi jeg målte min egen oppustning af luften i ballonen. Det kan tolkes, at hele luften i lokalet er brugt på samme niveau end som den luft jeg havde brugt og pustede i ballonen. Dog er en luft i klasselokalet opblandet af alle de der opholder sig i lokalet. Det tyder på, at der ikke blev luftet ud i timerne i denne klasse, men at der blev luftet ud i løbet af dagen. Der går ikke mange minutter i et fyldt klasselokale inden CO2-niveauet kommer over 1.500-2.000 ppm, når der ikke luftes ud.
Hvis der ikke luftes ud konstant, vil indemiljøet blive tung og ubehagelig efter ganske kort tid. Det betyder, at der skal kæmpes mere for at opfatte den viden end som læreren forsøger at videregive til eleverne. På DTU har man testet hvor meget viden der mistes i et dårligt indemiljø. Det viste sig at eleverne klare sig 9% dårligere i det dårlige indemiljø. Svarende til at elever i et velventileret klasselokale er et helt år foran de der har gået i skole i det dårlige indemiljø.
Vent2Learn med god luftkvalitet
Vent2Learn ventileres efter Vent2U systemløsningen i klasselokaler. Der fokuseres på at få indblæsningsluften ufortyndet ned i den højde hvori eleverne og læreren trækker vejret. Det gøres ved at blæse luften kontrolleret ind fra loftet ned i opholdszonen. Den indblæste luft beskyttes af nogle luftstrømninger dannet i tekstil indblæsningen. Din personlige luft kvalitet bliver meget høj med Vent2U systemløsningerne. Der skabes en meget høj luftkvalitet med mindre luftskifte. Den luft der kommer frem til dig når ikke at blive blandet op med den i forvejen brugte luft. Selv med samme CO2-niveau vil luftkvaliteten være højere med Vent2U systemløsninger, da luften endnu ikke har bevæget sig forbi loftet, bemalede, farvede, fuger, lim, mennesker og gulve før end den lander i dine lunger.
I klasselokalet med Vent2Learn blev CO2 niveauet målt i tidsrummet kl 8-16 med et gennemsnittet på 679 ppm, maksimalt 840 ppm og minimum 575 ppm. Hvilket er en god luftkvalitet. Der blev ventileret med 35% mindre luft end med traditionel ventilation til opnåelse af 1.000 ppm med den aktuelle belastning.
Traditionel ventilation
Oftest anvendes en ventilationsform med fuld omrøring af den indblæste luft. Det er en effektiv metode til at få en ensartet luft og temperatur i lokalet. Det drejer sig om at indblæsningen sørger for at luften kommer opblandet ned i opholdszonen. Denne metode giver en god og ensartet luftkvalitet.
Det drejer sig om at anvende velegnet indblæsningsarmaturer der er placeret hensigtsmæssigt og fordelt i hele lokalet. Placeringen af armaturet har betydning for fordelingen af luften.
Luftskiftet beregnes udfra hele lokalets volumen, antal personer og aktivitetsniveau i forhold til ønsket CO2-niveau.
Energiøkonomi
Det koster energi at skifte luften ud og holde kvaliteten af indemiljøet ved lige. Med naturlig ventilation og en god luftkvalitet vil energiforbruget være voldsomt til opvarmning.
I et projekt med et luftbehov på 3.370 m3/h til opretholdelse af 1.000 ppm CO2 sammenlignes forskellige ventilationsformer med en drifttid på 8-16:
Naturlig ventilation forventes
et varmetab på ca. 29.700 kWh om året.
Med et effektivt og traditionelt ventilationssystem vil
varmetabet årligt komme helt ned på ca. 2.700 kWh mod en
el-drift af ventilatoren på ca. 4.100 kWh. Traditionel ventilation giver en stor besparelse på varmeforbruget og en mindre stigning i strømforbruget til driften.
Med Vent2Learn i samme projekt, vil
luftbehovet komme ned på 2.200 m3/h og
en aggregatstørrelse mindre.
Årligt varmetabet blev reduceret til 3.000 kWh og
1.400 til ventilatorens el-drift.
Med disse beregninger og kendskab til bygningsdrift, er der ikke nogen klasselokaler der bliver ventileret tilstrækkeligt med naturlig ventilation.
Installation
Med et centralt ventilationsaggregat og omrørings ventilation anvender mere luft for at opnå det samme luftkvalitet end Vent2Learn. Derfor fylder både kanaler og aggregat mere med det traditionelle ventilationssystem end med Vent2Learn. Med samme dimensionering betød det at hovedkanalen på Bredballe Privatskole blev 500 mm fremfor 710 mm.
Indeluften er gammel udeluft, der yderligere er påvirket af de belastninger, mennesket, inventar og bygninger giver.
Rumluften vil være mere belastet end udeluften, med mindre der indbygges luftrensende egenskaber i rummet eller den systemløsning, der ventilerer rummet. Her har det valgte ventilationsprincip også stor indflydelse. Vent2Learn blandes mindre med den belastede brugte rumluft og bidrager til, at man indånder bedre luft.
Den største forskel, der er på indeklimaet i skolen, er, hvor godt brugt luften er!
Hvis luften når at blive brugt af mange flere og i længere tid, påvirkes hjernens funktioner. Noget tyder på, at det er de mest krævende funktioner, der påvirkes mest, når luften er blevet brugt af mange igen og igen. Og det er specielt de svageste, det går ud over.
Hvis 5% af de bedste specialundervisningselever, med 15 timer specialundervisning om ugen og i gennemsnit 1,5 lærertime pr. undervisningstime, kan gå i en normal klasse, vil der blive frigivet lærerressourcer i Danmark svarende til mere end 1000 fuldtidsstillinger. De mere end 1000 frigjorte lærerstillinger vil sikkert give bedre tid til de tilbageblevne og øge deres mulighed for at modtage en normal klasse undervisning. Det giver en positiv spiral for de dårligst stillede i skolen.
Min påstand vil være, at der vil blive mindre behov for specialundervisning og større ro og koncentration til at modtage undervisning, når luftkvaliteten er i orden.
Det ligger måske i luften, ikke mindst når luften føres direkte frem til eleven, inden nogen andre når at bruge den. Det giver flere ressourcer til de svageste med en forbedring af indeklimaet.